fredag den 4. november 2011

Dream nu med thundershirt

Som de fleste læsere af denne blog nok ved så har jeg en super nem og glad lille sheltie Dream på knap 7 mdr. Desværre har han et stort problem med bilkørsel, ja faktisk så stort så han savler inden han når bilen og bestemt ikke ønsker at komme ind i den og kaster op hvis han har spist indenfor 4 timer. Jeg har prøvet adskillige "vidunder" midler og brugt ekstrem meget tid på at vænne ham til bilen uden held, tværtimod er han begyndt at savle bare jeg tager snoren frem. Den anden dag sad jeg og surfede rundt på nettet og fandt adskillige artikler om thundershirt og da jeg så den tænkte jeg bare penge ud af vinduet og en hund der stadig er dårlig men hov 30 dages fuld retur ret og kan købes i Bigbullies der kun ligger 10 km væk til 322 kr. Med en hund som Dream der er så glad,fantastisk og nem bliver man nærmest desperat for at løse problemmet, når man ser ham under kørsel og jeg kører rigtig meget med mine hunde.
I dag valgte jeg så at købe en og give det en chance så tog ham med ud i butikken for at finde den rette størrelse.Allerede inden bilen var startet begyndte han og savle og det fortsatte ret kraftigt under hele turen som det altid gør. Da vi kom frem var han helt oppe og køre og havde en fest i butikken med de super søde ejere, han fik dæknet på og vi gik lidt rundt og kiggede, bagefter stod jeg og snakkede med en af de ansatte og imens legede Dream men pludselig lagde han sig ned helt afslappet og så træt ud. Vi gik ud til bilen og mine forventninger var ikke særlig høje for han havde jo lige savlet helt vildt og hvad skulle et dækken kunne gøre ved det ? jo han gik såmænd i helt løs snor helt til bilen og hoppede ind med det samme og der kunne jeg så stå og tænke HVAD? vi nåede at køre et stykke tid inden han begyndte at savle også usædvaneligt og det var meget begrænset. Senere satte jeg den på igen og kørte et smut over til byen denne gang var der endnu mindre savl og næsten ingenting på vejen hjem.
Har stadig mine tvivl om det virkelig kan være rigtig at et stramtsiddende dækken kan være løsning på flere månders problem men det skal have et forsøg.

ja ja kønt er det ikke til en langhåret hund men effektivt :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar