onsdag den 11. december 2013

Så er det slut med stævner for i år :)


Stævne sæson 2013

I år var Dreams første sæson og Boss havde første sæson som senior hund. Vi lagde ud den 21 april i Odder kan huske målet med Dream var det samme som jeg havde i sin tid med Boss nemlig at han skulle blive på banen og ikke lade sig påvirke af hvad der skete rundt om banen. Sjovt som man kan forvente det værste for det er endnu ikke sket at mine hunde har tænkt på hvad der forgår andre steder end på banen :)
faktisk fik vi vores første oprykker i ag 1 den dag og vandt klassen og gennemførte ag åben.
Har lige været inde på resultat hjemmesiden for man glemmer jo hurtig hvordan det egentlig gik :) her er årets resultater for Dream.
Dream :
                                
Odder : ag1 nr 1 (1pl) ag åben nr 15            

Give: ag åben nr 1 (DM udtag)                     

Skjern/Tarm : sp åben nr 3       

Løgumkloster (2 dage) ag åben nr 7,sp1 nr 2, (1pl),sp åben nr 14

Lemvig (2 dage) sp1 nr 1 (2pl),sp1 nr 1 (3pl),sp åben nr 1 (DM udtag)

Vejle (2 dage): ag1 nr 1 (2pl), ag1 nr 1 (3pl), ag åben nr 10,ag åben nr 7, sp2 nr 1,

Herning : ag åben nr 4,sp2 nr 2 (1pl),sp åben nr 10

Varde: ag2 nr 4, ag åben nr 4, sp2 nr 1, sp åben nr 6 (DM udtag)

Nykøbing/Rørvig ( 2 dage): ag2 nr 1,ag åben nr 4, ag åben nr 1 (DM udtag),sp2 nr 3,sp åben nr 6 

Risskov: sp2 nr 3 

Herning: ag2 nr 2 

DGI
Jeg har ikke lge kunnet finde resultaterne fra de enkelte stævner. Resultaterne bliver lagt sammen for 3 stævner og Dream vandt både ag og sp for letøvede.

Årets højdespringer:
Vi har lige modtaget årets sidste pokal da der var afslutning i klubben. Pokalen fik vi for at være årets højdespringer d.v.s at vi er dem der har opnået flest oprykkere i år 2013.

Min seje senior hund:
Boss har haft godt af at blive senior hund og løber nu kun sp2 og sp åben og har leveret nogle rigtig fine løb i år, han har ikke været med til alle stævnerne. Dog har jeg haft lidt problemer med at omstille mig fra den ene hund til den anden så det har kostet en del disk med dem begge. Boss har fået 7: 1 pladser og 1: 2 plads.

Målet for 2014
Målet for næste år er helt klart at komme med til DM med Dream. Boss fortsætter som senior hund og er ret sikker på at han løber også i sæsonen 2014 han er en frisk sej ældre hund på 11 år men det kan man bestemt ikke mærke og slet ikke efter han er kommet i senior klasserne :)

lige lidt billeder fra stævnerne







 

mandag den 3. juni 2013

skøn weekend i Lemvig

Så blev det tid til endnu en stævne weekend målet var at få rettet op på de småfejl der gik igen sidste weekend i Løgumkloster og man må sige det lykkes.

Fredag tog jeg og hundene afsted tidligt for havde fået lov at låne en campingvogn af Konrad Gråkjær og det var jo total luksus, når man er vant til at skulle sove i stævnetelt og hundene nød det også for han havde sat en hvalpegård op så de kunne hygge sig i det fri :) Tusind tak for lån til Konrad og Anne Dorthe for at gøre weekenden endnu bedre især når det skulle blæse så meget.

Stævnet i Lemvig er super hyggeligt da der både er marked,dyrskue og udstilling af maskiner så der er rigtig mange besøgende, desværre er vejret ikke helt så godt for det har begge år blæst ret kraftigt deroppe.

Lørdag morgen startede vi ud med sp1 og vi havde et super godt løb og endte med et fejlfrit løb på 29,?? og jeg stod og så resten af klassen og kunne se vi vandt super fedt :) De små havde løbet først og de store skulle så slutte klassen af MEN MEN så viste det sig at der lå en have vandekande i den ene tunnel og nogle af hundene havde derfor ikke villet i tunnelen. Så derfor skulle alle have et omløb ØV ØV jeg vidste vi ikke kunne gøre det bedre end vi allerede havde gjort så jeg var bestemt ikke glad for at skulle på igen. Nå men vi måtte jo forsøge i andet løb fik jeg så presset for meget på ved slalom og vi får fejl på indgangen ØV ØV der røg den første plads. Da klassen var færdig havde dommerne dog besluttet at hvis man var fejlfri i første løb så fik man lov at beholde resultatet men at tiden fra andet løb skulle tælle PYHA vi havde et super godt og hurtigt løb bortset fra den fejl så vi endte med alligevel at vinde med over 6 sekunder ned til nr 2 :) Jeg har bestemt ikke travlt med at rykke op med Dream for vi ar ikke noget vi skal nå men når det er sagt så er det da fedt at være fejlfri og vinde så det føltes surt da jeg troede jeg havde tabt det :)
I sp åben var vi fejlfri og havde et kanon løb og endte med at vinde klassen og få vores første DM udtag i spring :)

Boss var den eneste senior mellem så hvis vi gennemførte så ville vi vinde og det gjorde vi i sp2 i et kanon fejlfrit løb. Han er en skøn hund at løbe med og det var en perfekt bane til ham hvor han kunne få lov at arbejde en del selv :)

Så lørdagens resultat var 3 1 pladser,1 oprykning og 1 DM udtag:)

Søndag kom vi lidt skidt fra start med havde nogle super gode løb og fejlene var mine og Dream løb helt perfekt :) Boss tog røven på mig i sp åben og forlod banen for at rende ud til en tunnel der lagde udenfor banen SKØRE hund :):)
Så blev det tid til sp1 og vendte det :) vi havde et super godt løb og vandt klassen fejlfri og fik dermed den sidste oprykker i sp1 så nu er vi allerede i sp2 pyh det går stærkt :)
Boss skulle løbe sp2 og havde et super godt løb lige bortset fra en væring så vi vandt klassen

Så søndagens resultat var 2 1 pladser og en oprykning

Her er lige lidt billeder fra stævnet :) tusind tak til Tanja Olsen for de flotte billeder






 ingen tvivl om at Dream er opmærksom på mig når jeg er bagefter :)


Selvfølgelig skal der da også være et billede af dem med pokalerne

torsdag den 30. maj 2013

fantastiske hunde :)

Nå havde lovet mig selv at være mere aktiv med bloggen ellers er der jo ingen grund til at have den :):)

Siden sidst er der sket en del. Dream er blevet HD og AD fotograferet og selvfølgelig var han perfekt A hofter og 0 i albuer så skønt at vide han bare er tip top :)

Den 19 maj var vi til stævne i Skjern og fik en 2 plads i sp åben med Dream dog med 5 fejl. Boss havde en fest i det ene løb og blev disket og i det andet løb gik det helt galt da indsenderen sørme havde glemt at give besked om at der var byttet rundt i programmet så pludselig blev jeg kaldt op mens jeg stadig sad i teltet arh det er bare ikke godt nok og endte selvfølgelig i en disk.

Den 22 maj var vi i Herning til DGI tunering, vi blev disket i det første løb men så er det jo godt man har 2 forsøg og i andet løb fik vi så 5 fejl med os. Jeg skal virkelig lige vænne mig til at løbe med Dream han reagere så fint og gør lige hvad jeg beder ham om så skal huske at vise ham det hele :)

Den 25 og 26 maj var vi i Løgumkloster også her fik jeg lavet mange dumme småfejl hmm lærer det vel på et tidspunkt :) men det blev da til en 2 plads i sp1 fejlfrit og vores første spring resultat i bogen :) Boss var fejlfri og vandt sp åben sen om lørdagen i et helt perfekt løb. Som altid var Løgumkloster et helt perfekt stævne og glæder mig allerede til næste år :)

Denne weekend skal vi til Lemvig og jeg vil forsøge at huske at kigge på Dream så vi får rettet de småfejl som jeg laver når han er bagved mig :)

mandag den 29. april 2013

dgi tunering og kredsstævne :)

Så har vi været afsted igen :):)

Ja nu går det stærkt sæsonen er for alvor i gang. I onsdags var der første del af DGI tunering i Herning for begyndere og letøvede, jeg havde valgt at deltage med Dream i letøvet. Det var en rigtig hyggelig aften på trods af regn og blæst og Dream løb super godt, vi fik 5 fejl i begge løb ( igen mine fejl) men ellers var det 2 rigtige gode løb. Næste DGI er den 22 maj

I går var vi så i Give til kredsstævne det var super hyggeligt og en god dag hvor begge mine hunde løb helt perfekt og gjorde lige hvad jeg bad dem om selvom det ikke altid var det rigtig ups :) men fik da 2 gode resultater med hjem: Boss vandt sp åben senior i et super løb :). Dream vandt ag åben og fik sit første DM udtag :) Nøj hvor var jeg stolt, har ikke sat nogle mål i år for Dream skal bare have en masse gode løb og få en masse stævne erfaring og alt hvad der kommer ind af resultater er kun kæmpe plusser og at der nu efter kun 2 stævner allerede er 1 resultat i bogen og et DM udtag er da helt perfekt :)
Næste DcH stævne er den 19 maj

mandag den 22. april 2013

Så er det vist på tide at få opdateret lidt :)


Så er det vist til at få gang i bloggen igen :)

Vinteren har været lang og vi har ikke haft hal at træne i så den har stået på ren afslapning og en masse gåture. Boss har haft rigtig godt af den lange pause og er nu fuld af energi og løber rigtig godt. Jeg har fra i år valgt at trække ham til senior klasserne og løber kun spring åben og spring kl2 med ham :)
Dream er blevet rigtig god og det er en fornøjelse at træne med ham, han er fyldt med energi og elsker at være på ag banen. Han er meget opmærksom så med ham er det vigtig at finde den gyldne mellemvej på hvad der er for tidligt og hvad der er for sent :)

Den 1 november blev Boss 10 år puha det går godt nok stærkt, tænk sig at det er 8 ½ år siden jeg købte ham via den blå avis et køb jeg aldrig nogensinde har fortrudt Boss er en ener.




Den 9 april blev Dream 2 år også der går tiden lidt for stærkt og nogengange kan man godt ønske han var hvalp igen men han er simpelthen bare så skøn og en rigtig kærlig lille hund




Så blev det også tiden hvor vi skulle igang med konkurrencer og det tog vi så hul på igår. Jeg var mega nervøs og vidste ikke hvordan Dream ville reagere på det hele. Jeg havde ingen forventninger til resultater men håbede han bare løb nogenlunde og det må man sige han gjorde :) vi fik 10 fejl ( mine fejl) i ag åben men sørme om vi ikke vandt ag1 fejlfri nøj hvor var jeg stolt da vi kom i mål ;) Boss vandt senior kl2 fejlfri og havde et perfekt løb så begge hunde fik lidt med hjem :)
2 stk gavekort til jysk a 50 kr og et weber grill forklæde og en skål og 3 bolde og Dreams første dch pokal.

nå men selvom jeg normalt ikke ligger videoer op så kommer vores ag1 her
tiden var 35,66 og der er plads til lidt forbedringer :)

På onsdag skal vi til en DGI tunering i Herning og jeg glæder mig rigtig meget til at få Dream på  banen igen :)

torsdag den 20. september 2012

Tid til opdatering

Så er det slut for i år med dch stævner og sørme om vi ikke nåede målet nemlig at blive kvalificeret til dette DM. Det har været en meget blandet sæson vi lagde meget godt ud men så begyndte det at gå ned af bakke vi begyndte at få feltfejl og vores løb var ikke særlig gode og jeg var alt for optaget af tanken om at ville til DM heldigvis vendte det her til sidst og de sidste 2 udtag kom i hus. Er mega stolt af igen at deltage med Boss som til november bliver 10 år uha som tiden suser afsted ville ønske at vi havde mange flere år på banerne men faktum er at tempoet er på vej ned og jeg vil gerne skåne Boss og have ham i så mange år som muligt endnu, derfor selvom det er lidt sørgmodigt har jeg valgt at trække Boss til senior klasserne næste år. Jeg har nået mere med Boss end jeg nogensinde havde turde håbe på. Da jeg startede med konkurrencer satte jeg det mål at hvis vi kunne slutte i kl2 og få sæsonen 2011 med så ville jeg være glad. Det mål passerede vi for længe siden Boss er kl3 i ag og sp og vi skal nu til vores andet DM så vi stopper på toppen og vil nyde senior klasserne fremover.Det kan godt være vi kunne have deltaget i DM 2013 men synes det er bedst at stoppe mens legen er god og passe på hans fysik og at stoppe med DM er jo helt perfekt.



Boss med sin sidste pokal i alm ag åben som også gav det sidste DM udtag næste år deltager vi i senior klasser

Dream er rigtig godt på vej frem og det bliver så fedt at starte ham op til konkurrencer, han er en fin lille hund med et super fedt drive og er ekstrem lærenem så glæder mig til sæsonen 2013 med 2 skønne hunde 





torsdag den 26. juli 2012

skøn sommer

Der er sket rigtig meget siden sidst og har været for dårlig til at opdatere.
I pinsen var vi til udstilling i Sorø og fik en super fin kritik men det blev desværre ikke til mere end blåt bånd. Det bedste ved weekenden var klart hyggen hjemme ved Pia hvor man altid føler sig velkommen og enetime med Johanna om søndagen var fantastisk. Det var rigtig fedt at prøve at løbe på gulvtæppe og Johanna lavede nogle super gode baner, hvor vi virkelig blev udfordret med noget vi ikke engang havde prøvet endnu men lille Dream klarede det fantastisk og var super sej.
Om mandagen var det min fødselsdag men det var der ikke så meget tid til at holde, for der skulle vi flytte. Jeg har lejet et hus på landet tæt på Videbæk og heldigvis var familien klar med en hjælpene hånd.
I år havde jeg valgt at prøve at tage med på dansk hundeferie for første gang men det er bestemt ikke sidste gang og der er allerede bestilt campingplads til næste år. Jeg fik lov at få Dream på hold i stedet for Boss og det var bare super godt og fik en masse nyt med hjem. Det var en super god uge med masser af træning, fantastiske mennesker og godt vejr.
Her i juli har Boss fået sommerferie fra alt hvad der hedder træning, han var begyndt at virke stævnetræt så håber denne pause hjælper og at vi løber bedre efter ferien og får de 2 ag udtag vi mangler for det har godt nok ikke været vores år.
Dream har jeg til gengæld brugt lidt mere tid på at træne og han tegner til at blive en super god hund og glæder mig til at starte konkurrencer med ham næste år.
Her i uge 29 og 30 har jeg haft ferie og startede ferien med at holde min 30 års fødselsdag og sikke en dag super god stemning og masser af dejlige gaver eneste ulempe var at jeg fik alt for meget peber, puha siger jeg bare.
Udover fødselsdagen har jeg brugt ferien på at få det sidste færdig herhjemme og nu er der bare rigtig hyggelig og vi er alle 3 faldet godt på plads. Der er også blevet brugt lidt tid på træning af Dream men her de sidste dage har vi været ved vandet i stedet og nydt at den danske sommer endelig kom.
Her er lige lidt billeder fra denne sommer