torsdag den 10. marts 2011

så har vi været til årets første konkurrence :)

endelig gik stævne sæsonen i gang dog har vi ikke trænet meget i vinter så selvom jeg glædede mig helt vildt følte jeg mig alligvel ikke helt parat.
Fredag den 4 marts kørte Susanne,Fendi,Boss og jeg afsted mod Asperup hvor vi havde lejet os ind på et bed&breakfast hele weekenden. Det var et rigtig hyggeligt sted dog kunne vi godt have brugt et fjernsyn og naboer uden halv hidsig hund men pyt vi skulle jo ikke være der ret meget.
Det var første gang Boss og Fendi skulle være sammen på meget lille plads så det var lidt spændende hvordan det ville gå. Men de var super afslappede overfor hinanden og man skulle næsten tro de boede sammen så det var enormt afslappende og hundene nød det.
Lørdag morgen kørte vi ud tl stævne stedet, vi skulle løbe i hver vores hal så det var lidt anderledes men heldigvis kender man jo efterhånden mange af de andre. Da første løb skulle løbes gik der lidt panik i mig og sjældent har jeg følt mig så stresset og det blev alt andet end kønt heldigvis virkede Boss upåvirket og løb perfekt vi blev dog disket og det skulle vise sig senere bestemt ikke at være sidste gang.Næste løb gik meget bedre vi blev stadig disket men ellers et super løb med mange gode elementer.
endelig skulle vi til spring løbene som jeg helt klart har det bedst med og vi gennemførte begge løb dog med fejl på zig zag på grund af jeg fik ham presset for meget men ellers nok vores bedste løb nogensinde.
Søndag var vi klar igen og havde et super ag åben løb men men selvfølgelig glemte jeg at kigge på min hund og trak endnu en disk men sjældent har jeg dog været så glad for et ag løb. I ag2 gik det helt galt hele weekenden havde ag banerne haft samme opsætning i starten og pludselig stod hukommelsen af og jeg kunne ikke huske banen så ja endnu en disk. Da vi nåede spring åben gik det super godt men ak ja endnu engang gik det galt pga elendig timing og i spring åben kiksede endnu et blindskifte efter tunnelen og denne gang endte det i disk. Så nu har jeg efter mange forsøg ved dette stævne indset at blindskifte ikke fungerer for os så noget har jeg da lært :).

nu står den for alvor på træning og forhåbentlig bliver sneen væk så jeg kan være mere klar næste gang. På trods af de dårlige resultater har jeg sjældent været så stolt af min hund som ved dette stævne han gjorde virkelig alt som han skulle og løb super godt.

Stor ros til arrangørende og hjælper ved dette stævne alt var fuldstændig gennemført